Mormor
Det er altid hyggeligt at være sammen med Mormor. Mormor tager alting stille og roligt, og jeg får rigtig slappet af og nydt tiden når vi er sammen.
Farmor og Farfar
Er altid friske til at lege og synge. Vi hygger os meget når vi er sammen, og Farmor kan altid finde på en masse nye lege.
Moster Linda og Lille Bøvs
Hun er en af mine 2 drømmemostre jeg har - jeg kan ikke lade være med at grine og smile når jeg ser hende.
Jeg er overbevist om at hun vil gå gennem ild og vand for mig. Moster Linda har selvfølgelig en hjemmeside.
Du kan besøge Moster Linda her: Lindusmus
Jeg har et billede af Moster Linda i mit fotoalbum - find det her
Moster Linda venter sig med Lille Bøvs. Det er spændende om det er en Fætter eller Kusine :)
Moster Anette, Onkel Søren og Kusinerne Kirstine og Laura
Moster Anette er også en drømmemoster. Jeg elsker at charme med hende når jeg ser hende. Hvis jeg da kan få lov for mine 2 overskønne kusiner!!! For hvis jeg ikke lige charmer dem i 2 sekunder, så skal de nok charme mig <3
Onkel Søren ser jeg godt nok op til... tænk hvis man kunne blive lige så høj som ham :)
Mine 2 kusiner er bare så store - de kan alt det jeg gerne vil... gå, løbe, lege, hoppe og danse. Nøjh hvor jeg glæder mig til at blive stor nok, så jeg kan lege med dem.
Min største kusine har sin egen telefon, og mor elsker at tage billeder af mig og sende til hende.
Farbror Brian, Tante Liselotte, Fætter Filip og Chris
Jeg har også 2 fættere som jeg ikke ser så meget. Det er som regel hos Mormor eller Moster Anette at vi mødes. De er bare så frække, og jeg tror jeg kan lære en masse unoder af dem :)
"Tante" Charlotte aka Magenta
Jeg har en distancetante... Maggie blandt venner. Desværre har jeg ikke mødt hende endnu, men mor siger hun er en engel på jorden, og hun holder meget af hende.
Hvis du vil se hendes hjemmeside er den her: Magenta´s hjemmeside
Igennem mor´s mødregruppe har jeg fået 5 rigtig gode venner.
Oscar
Oscar er en ven der er sød og rar. Han kan altid sætte sig ind i hvordan man har det. Han har bare hjertet på rette sted.
Oscar og resten af hans familie har en hjemmeside.
Du kan besøge Oscar´s hjemmeside her: bullernut
Carl
Carl kan godt være lidt hård at se på. Han er en der kan skramme de værste bøller væk, men når man kender ham, ved man at han er en blød og rar ven.
Casper
Casper sørger altid for at vi alle enes. Han er god til at gå imellem hvis der er ved at opstå tumult... Han er diplomatisk, sød og venlig. Og så er der bare gang i ham hele tiden =D
Sarah
Sarah har bare det sødeste lille grin. Hun er så fin at se på, men det skal man ikke lade sig narre af. Hun kan godt sige fra, når vi drenge er lidt hårde.
Celia
Celia er den ældste i gruppen. En man ser op til... Hun er roligheden selv, og kan altid få en ned på jorden, hvis det går for vildt til.
Sofie
Jeg har været i svømmehallen med Sofie nogle gange. Hun er bare så sød og sjov at være sammen med.
Desværre bor Sofie og hendes mor Anita så langt væk, så vi besøger ikke bare hinanden (endnu)
Men det er jo altid dejligt at kunne se Sofie på hendes hjemmeside.
Du kan besøge den her: Familien Andresen
Vi var 4 drenge da jeg gik i dagpleje. William var den jeg legede mest med. Nu går vi til spejder sammen, og jeg er rigtig glad for at vi stadig mødes.